
1 / 1
Dagsrundvisning
Tørvebryggen 11, 8900 Randers
Få en eksklusiv oplevelse
Kunne du også godt tænke dig at få en eksklusiv oplevelse sammen med din familie, venner eller kollegaer? Vi tør godt garantere, at vi kan give dig lige netop det, hvis du booker en rundvisning hos os! Vi har et helt hold af gæve guider, som glæder sig til at give dig et særligt indblik i livet i den tropiske regnskov, hvor du også kan komme tæt (HELT tæt!) på nogle af de mange dyr, der lever her. For alle rundvisninger gælder- De skal bookes senest 2 uger før besøget.
- Det er muligt at tilkøbe "kuppelguider" i stedet for en egentlig rundvisning, hvis I er en stor gruppe.
- De kan ikke tilkøbes på helligdage og ferier (ferieuger 26-32 samt uge 7,8 og 42).
- Priserne kan ikke kombineres med andre rabatter.
Hvad er inkluderet?
- Pris: 1200 kr. pr. guide + normal entré
- Max. antal gæster pr. guide: 10 gæster
- Varighed: 1½ time

Om Randers Regnskov
Tag med på tropeeventyr
At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes her. I frodige, grønne omgivelser kan du opleve alt fra små, flittige bladskærermyrer til store, majestætiske jaguarer og således for en stund få følelsen af at være på et sandt tropeeventyr.
Randers Regnskov er et levende økosystem under konstant forandring, og der sker altid noget nyt – et helt unikt sted for børn og voksne i alle aldre!
Eventyr under åben himmel
Gå på opdagelse i Basecamp Bushmaster, hvor den hemmelighedsfulde jungleprofessor lever side om side med junglens konge, jaguaren, eller slå dig løs på den store naturlegeplads i DanmarksParken, hvor du også kan møde alle de søde bondegårdsdyr og se det store, spektakulære talentshow NaturTalent i sommerhalvåret