Tilbage til oversigten
Besøg Randers Regnskovs hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
RUNDVISNING I TIDSREJSEN
Tørvebryggen 11, 8900 Randers

Rundvisning i Tidsrejsen

Giv eleverne en tur ud af klasselokalet og tilbage i tiden! Sammen med en guide vandrer I gennem den udendørs udstilling Tidsrejsen, hvor der både er spændende dyr og masser af spændende viden om Danmarks (natur)historie. Udstillingen er delt op i seks tidsnedslag – sidste mellemistid, istid, bondestenalder, jernalder, nutid og fremtid – der hver især er indrettet med tidstypiske dyr, planter og kulturelementer. Undervejs berører rundviseren temaer som biodiversitet, klima og menneskets indvirkning på naturen. Rundvisningen hører sammen med undervisningsemnet "Tidsrejsen". Vi anbefaler at kombinere klasseundervisning med rundvisning, men det er også muligt at booke kun ét af tilbuddene.
Praktisk information

Hvem, hvor meget og hvornår?

  • Randers Regnskovs Skoletjeneste er åben for daginstitutioner, grundskoler, hjemmeundervisere, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
  • Prisen er kr. 80,- pr. elev. Elever kan også få skoleårskort, der koster kr. 150,- og kan bruges til et ubegrænset antal besøg over 365 dage.
  • Der er gratis adgang for én lærer per 10 elever. For elever med ledsagerkort og elever i specialklasser følger der én gratis voksen med per elev. Øvrige voksne betaler almindelig entré.
  • Undervisning koster kr. 500,- for et forløb på 45-60 minutter.
  • Vi underviser mandag til fredag fra klokken 9.00. Før klokken 10.00 er der kun adgang for elever, der modtager undervisning.
Sikker booking med Understory
Cover image
Om Randers Regnskov
Tag med på tropeeventyr At træde ind i Randers Regnskov er som at træde ind i en anden verden. Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra brusende vandfald og det mangfoldige dyreliv, der findes her. I frodige, grønne omgivelser kan du opleve alt fra små, flittige bladskærermyrer til store, majestætiske jaguarer og således for en stund få følelsen af at være på et sandt tropeeventyr. Randers Regnskov er et levende økosystem under konstant forandring, og der sker altid noget nyt – et helt unikt sted for børn og voksne i alle aldre! Eventyr under åben himmel Gå på opdagelse i Basecamp Bushmaster, hvor den hemmelighedsfulde jungleprofessor lever side om side med junglens konge, jaguaren, eller slå dig løs på den store naturlegeplads i DanmarksParken, hvor du også kan møde alle de søde bondegårdsdyr og se det store, spektakulære talentshow NaturTalent i sommerhalvåret
Randers Regnskov
post@regnskoven.dk+45 87 10 99 99
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Randers Regnskov
Fra 0 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Randers Regnskovs hjemmeside
Fra 0 kr.